- Kan man tilkøbe en afbestillingsforsikring?
Ja, vi tilbyder en afbestillingsforsikring for de fleste af vores både. Afbestillingsforsikringen dækker dig, hvis du bliver nødt til at aflyse din flodbådsferie af en væsentlig og begrundet årsag, såsom indlæggelse på hospital eller sygdom. For at finde ud af de præcise betingelser og beløb for denne forsikring, bedes du kontakte os.
- Kan man tilkøbe en selvrisikoforsikring?
Båden er forsikret, men der er en selvrisiko på båden. Det er et depositum, som reserveres på dit betalingskort, inden du sejler ud. Depositum/selvrisiko varierer fra båd til båd, og beløbet bliver ikke trukket, hvis båden afleveres uden skader og mangler. I tilfælde af at du laver en skade på båden, må udlejer hæve op til depositumsbeløbet. Vi kan igennem de forskellige udbydere tilbyde en selvrisikoforsikring (Damage waiver). Det er forskelligt hvordan man er forsikret med denne forsikring, så spørg altid om dækningen.
- Kan man leje cykler?
Ja, de fleste steder kan man leje børne- og voksencykler. Cykelhjelme kan ikke tilkøbes!
- Er der strøm og internet ombord?
Der er en 12V cigaretstik i alle både. Medbring selv eller lej en omformer (12 v/120 v). Mange steder kan man tilkøbe en wifi til internettet.
- Kan man tilkøbe slutrengøring?
Du kan selv vælge, om du vil gøre båden ren inden aflevering eller om du vil tilkøbe dig denne ydelse. Husk at sengelinned altid skal tages af, og at affald altid skal fjernes fra båden. Prisen for slutrengøring varierer alt efter bådtype og udlejer. Hvis du vælger selv at gøre båden ren, så husk, at den skal være klar til aflevering kl. 9.00. Undtagelse: I Tyskland er slutrengøring obligatorisk.
- Kan man leje håndklæder og viskestykker?
Ja, det kan man.
|