Village Toue er en hel ny form for feriebolig/husbåd. Det er en husbåd, som ligger fast forankret i en sø. Søen er beliggende i udkanten af Digoin og tæt ved Loire floden i det dejlige Bourgogneområde. Oprindeligt var en "toue cabanée" en båd, som blev brugt på Loirefloden - det kunne være til fiskeri, opsamling af sand, transport af mennesker og varer. De moderne "feriebåde" skal ses som en videreudvikling af disse modeller.
Selve Village Toue er stort. På land er der reception, en gård med dyr, bar/restaurant, snackbar, samt en lille købmandsbutik. Der er legeplads, petanguebane, volleyballbane og fodboldbane.
Husbådene ligger enten ved søbredden eller ude midt i søen. En af bådene er SPA. Der er også 3 "sigøjnervogne", som man kan leje og bo i.
Ved ankomsten får du en trillebør, som du kan putte dine ting op i, for at køre dem ned til søen, hvor der ligger en lille robåd, som du benytter for at komme ud til husbåden. Ønsker man at komme helt væk fra stress og larm, er det er god idé at have en fiskestang med samt evt. en kuffert fuld af gode bøger. Men man kan jo også "bare" betragte husbåden som en alm. feriebolig og udforske det skønne Bourgogne.
Den er til max. 4 personer med køkken/opholdsrum m. 2 sovepladser, 1 soveværelse med dobbeltseng, bad og toilet. Dejlig terrasse med havemøbler.
Internet: Der er trådløs internet i reception/gården, men ikke i husbådene.
TV: der er TV i receptionen, gården, men ikke i husbådene.
Aktiviteter: spa - på stedet, legeplads - på stedet, vandreture - på stedet, cykelture - på stedet, fiskeri - på stedet, kano/kajak - på stedet.
Arrangerede ture: Det er muligt at deltage i arrangerede ture, som f.eks "Se og smag" Charolaiskvæget, Vintur, tur til forlystelsespark, cykeltur, kano/kajaktur, Gastronomitur til middelalderbyen Cluny o.m. m.
Tilkøb: Det er muligt at leje cykler, motorcykler, både - på stedet.
Spørg om pris.